Leksis - en god historie

En god historie



Jayne Buxton 2Jayne Buxton

Jayne Buxton bor i London med sin mand og tre børn. Ved siden af sin forfattervirksomhed arbejder hun som konsu­lent i firmaet Flametree, som hun har været med til at grund­lægge. Flametree er specia­list indenfor balan­ce mel­lem arbejdsliv og per­sonligt liv og ret­ter sig primært mod ude­arbejdende forældre. Efter udgivelsen af Jayne Buxtons fag­litterære værk, Ending the Mother War, i 1998 blev hun en hyp­pig deltager i radio- og konferencepaneler samt flit­tigt de­battør i den engelske presse.

Jayne Buxton udgav i 2006 Lessons in Duck Shooting, der blev en bestseller i England. Bogen er en humoristisk histo­rie, in­den­for ”chic lit-” genren, om en yngre fraskilt kvinde og hen­des problemer med at få ram på den rigtige mand.

Mig og min datter er Jayne Buxtons første bog på dansk. Den behandler forholdet mellem mor og teenagedatter i dag­lig­dags spørgsmål – og det bliver meget dramatisk – samtidig med morens rolle i familien. En spændende historie mange vil kunne nikke genkendende til.




Hjemmeside af AWORK Webbureau