Leksis - en god historie

En god historie



Designsproget er en hånd- og lærebog om design og dets begreber. En bog, der i kortfattet og let læselig form, beskriver, hvordan vi afkoder alle slags produkter for signaler, og viser, at vi mange gange selv er designere uden at være det bevidst.

For designsproget er vores kultursprog, en erstatning af det natursprog vi førhen beherskede for at afkode naturen for dens farer og føde. Et sprog på linje med tale/kropssproget. Et visuelt sprog sammensat af former, der giver beskueren en fortælling om tings formål og status.

 

Kapitel 1. Visuel identitet

Grafikkens verden er den ældste af designsprogets grene. Den er over 2.500 år og stadig in.

Vi er alle selv udøvere. Vores underskrift er vores personlige grafiske leg. Kapitlet fortæller om, hvor let vi aflæser visuel identitet samtidig med, at vi forstår teksten eller bomærket på et firma, når det tydeligt efteraber riddertidens skjoldtegn. For heraldikken er grundlaget for moderne signalgivning, at aflæse en visuel mening på et splitsekund.

 

Coca Cola

Coca Cola

K1#004 Henry Ford Underskrift

 

 

 

 

 

Kapitel 2. Identiteten i produktet

Hvor ligger identiteten i produkter? Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorledes produktet ser ud eller dets funktion, men i den måde produktet rører alle vore sanser på. En mælkekarton skal kunne hælde, men dens lyd og vores greb om dens form giver os en masse indtryk, der ligger uden for selve dens enkle form.

k1#002 Cocacola logo

Kapitlet gennemgår de fem sansers omgang med produktet. Følelsen af en burger, der møder ens mund, er også en designovervejelse, som endda involverer alle vores sanser.

Hvorledes proportioner indvirker på produktet og gør det harmonisk at skue. Hvordan produktet fortæller os sin historie direkte, og vi læser det som et sprog. Ikke som et kunsthistorisk sprog om design, men som et ordløst hverdagssprog om design.

Kapitel 3. Inspirations- og formgivningsruten

Hvad inspirerer til at tænke nyt og anderledes? I bund og grund handler det om at lege og ikke være bange for fejlen, som jo er en del af den opbyggelige leg.

Kapitlet handler om at elske fejlen og se den som en legende mulighed for nyt. Et eksempel er computerens overrumplende udvikling.

Men det handler også om at se i helheder, ganske intuitivt, hele billeder, som man så senere med stort arbejde folder ud. Hvordan den kreative står med en enkel, lille skitse, som siden folder sig ud til fx et operahus.

Hverdagsprodukter

Hverdagsprodukter

SAS

SAS

 

 

Kapitel 4. Innovationsprocesser i design

Design kan udvikles ud fra et rationelt synspunkt, hvor man løser et problem, og derfra udtrykkes formen gennem den nye funktionalitet. Mange gange er det sådan, man har defineret begrebet design. Design er bare så meget mere. Først og fremmest er det emotionelt, hvor forførelse og det narrative univers, som produktet kan indskrives i, betyder alt.

Kapitlet gennemgår, hvorledes man udvikler produkter. Både medicinsk udstyr, hvor der er lagt an på det problemorienterede og det trendbaserede som reelt mange designprodukter er. Lige fra mode til møbler.

 

Kapitel 5. En designkonkurrence

 Her ses på designprocessen som et styret forløb i form af en designkonkurrence. Eksemplet er en bank, der skal have ny identitet. Sammenlignet med arkitektkonkurrencen Jørn Utzon vandt til et nyt operahus i Sidney.

 

Kapitel 6. Fra tegning til simulation

Anne Sofie

Anne Sofie

 Zenvo

Zenvo

Den måde, vi afbilder på, har ændret sig radikalt i de sidste 10 år. I dette kapitel opridses, hvorledes vi siden renæssancen har brugt tegning som model, der kunne omsættes til en virkelighed, som et hus eller en hel by. Og hvordan computersimulering er ved at ændre det via en fotografisk gengivelse. Den virkelige bygning nu om dage bliver næsten skabt virkeligt i et parallelt univers, før den skabes rigtigt.

 

Kapitel 7. Designhistorien, en kommentar

For at give et overblik her til slut er det sidste kapitel i bogen helliget den kronologiske designhistorie. Hvorfor starter designhistorien med industrialiseringen? Hvorfor kopiere den tidligere tiders pragt, i stedet for at skabe nyt? Hvornår fødtes professionen designer? Hvad gjorde masseproduktionen ved design i 50’erne. Hvor er vi nu?

Ikke en klassisk designhistorie, men min kommentar.




Hjemmeside af AWORK Webbureau